Elmegårdens Dakota DVH 1321

Født i Danmark 2014, 168 i stang.

Præmiehingst i Dansk Varmblod 2019 - tildelt sølvmedalje

Nr. 3 i 4-års finalen 2018, Nr. 3 i 5-års finalen 2019 - 898,5 point i Unghestechampionatet med 2 x 9,5.

Vi har den ære at tilbyde Elmegårdens Dakota for avlerne.

Dakota er indkøbt af landsholdsrytter Torben Frandsen med henblik på at være hans kommende landsholdshest.

Afstamningen på Elmegårdens Dakota er en interessant blanding af fransk og holstenerblod med Diamant de Semilly og Catoki i andet led.

Elmegårdens Dakota er en meget moderne hingst af særdeles god type. Han har en smidig overlinje og en stor og rummelig galop med god balance. I springning er han suveræn, han springer kraftfuldt med gode reflekser, fin brug af ryg og med særdeles god bagbensteknik. Dakota er meget forsigtig over forhindringerne og springer med stort overblik.

Hingstens resultatliste taler for sig selv. Han blev en flot nr. 3 både som 4-års og 5-års ved DRF’s springchampionater. Ved unghestechampionatet som 5-års gav testrytter Lars Bak Andersen/Dakota 9,5 p for ridelighed og 9,5 piont i kapacitet.

I Falsterbo 2019 var Dakota ligeledes kvalificeret og repræsenterede Danmark med fejlfrie runder og en enkelt tidsfejl i finalen. Igen ved UVM på Zangersheide 2019 var Dakota udtaget for Danmark med fejlfrie runder i begge kvalifikationer og et nedslag på allersidste forhindring i finalen – en super hingst med den rigtige indstilling til sporten.

En hingst med overlegen kapacitet og forsigtighed.

Konstateret fri for OCD. WFFS bærer

BØGEGÅRDENS DICAPO DIAMANT DE SEMILLY LE TOT DE SEMILLY
VENISE DES CRESLES
WHITLEY PHIN PHIN
ORCHIDEE
ELMEGÅRDENS MALOU CATOKI CAMBRIDGE
BILDA
MARSANNE EXKURS
ALOVA

Bedækningspris:
1. rate: 3.000 kr. + moms
2. rate: 3.000 kr. + moms

Euro: 800 + moms

Fersk- og kølesæd
Venligst vær opmærksom på, at sædbestilling fra Elmegårdens Dakota skal ske dagen før det skal bruges, da hingsten er opstaldet hos Torben Frandsen